You see, the nightmare of schizophrenia is not knowing what is true. Imagine if you had suddenly learned the people, the places, the moments most important to you were not gone, not dead, but worse… they had never been. What kind of a hell would that be? 

— A Beautiful Mind

You might as well live

"Everything will be okay in the end, 

and if it's not okay, it's not the end"

Julehygge på U3

I formiddags blev vi enige om, her på afdelingen, at vi var i julehumør, så vi fandt opskriften på pebernødder, og begyndte ellers at bage. Det var rigtig hyggeligt. Vi satte julemusikken på, og begyndte at klippe og klister.

Jeg fik lavet dette fine julehjerte, med lidt hjælp. Det er svært at finde teknikkerne frem så tidligt.

Derefter formede vi dejen om til pebernødder, mens vi nynnede med til julemusikken.

Det var en rigtig hyggelig formiddag, hvor alle problemerne blev skubbet lidt i baggrunden. Og nu mangler vi bare sneen, så selvom det kun er d. 21. November, er det jo næsten jul!

Savn

 Savner min lille Lajka så utrolig meget, mens jeg er indlagt. På opholdsstedet kan jeg jo komme på besøg så tit jeg vil, og gå ture med hende og så videre. 

Mit værelse på bostedet. Savner det rigtig meget. Glæder mig til at blive udskrevet.

Så langt ude

Hvorfor skal det ende med akut og tvang? Hvorfor bliver jeg altid indlagt akut? Hvorfor er jeg nu tvangsindlagt? Hvorfor kunne man ikke tage hånd om det før det ender så galt? Hvorfor skal det være sådan her? Hvorfor?

I'm sick of being sick

 Mit værelse på den lukkede afdeling:

Blodprøver.. Mine blodprøver var ikke særlig gode.
Min blogprocent var meget lav fordi jeg skærer så meget i mig selv og mister alt for meget blod, og D-Vitaminet var helt i bund fordi jeg isolerer mig og lukker mig inde, og ikke får dagslys.

Sprøjten fuld af gift

Nu kommer du med sprøjten, fuld af medicin. Men i min verden, noget der er forpint.
Stemmerne siger giften deri, kan i værste fald koste mig liv.
Jeg råber og græder, men du ignorere mig. Fastholder mig, mens jeg hader dig.
Du stikker sprøjten ind i mig. Nu opdager jeg først jeg intet valg har.
Jeg ligger forstenet tilbage i gråd, spørger mig selv, hvorfor, hvorfor.

Skrevet af Anne Mette.