Hvorfor skal det være sådan her?

Spisningen er begyndt at gå skidt igen. Jeg sulter mig selv, og det er min tryghed.

Det er den eneste kontrol jeg har, og det kan jeg nok ikke lave om på.

En ting er sikkert - og det er at jeg skal sulte og tabe mig.

(Foto af Maren Vik (Marenviks.blogg.no))

Det hele falder bare fra hinanden. Min mor har fået kræft. Og jeg er meget syg. Er inde og blive syet, sulter mig selv og har mange selvmordstanker - og det er ikke engang to uger siden jeg blev udskrevet fra sygehuset. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Alt er håbløst, og jeg er træt af at kæmpe.

Hvorfor skal det være sådan her?

"Once in a mental hospital, a person grows used to the freedom that exists in the world of madness and becomes addicted to it. You no longer have to take on responsibilities, to struggle to earn your daily bread, to be bothered with repetitive, mundane tasks. You could spend hours looking at a picture or making absurd doodles. Everything is torelated because, after all, the person is mentally ill.?

- Veronika decides to die,
Paulo Coehlo

Paradise by coldplay

When she was just a girl
She expected the world
But it flew away from her reach so
She ran away in her sleep
And dreamed of
Para-para-paradise, Para-para-paradise, Para-para-paradise
Every time she closed her eyes

When she was just a girl
She expected the world
But it flew away from her reach
And the bullets catch in her teeth
Life goes on, it gets so heavy
The wheel breaks the butterfly
Every tear a waterfall
In the night the stormy night she'll close her eyes
In the night the stormy night away she'd fly

And dreams of
Para-para-paradise
Para-para-paradise
Para-para-paradise
Oh oh oh oh oh oh-oh-oh
She'd dream of
Para-para-paradise
Para-para-paradise
Para-para-paradise
Oh oh oh oh oh oh-oh-oh-oh

La-la-la-la-la-la-la
La-la-la-la-la-la-la-la-la-la
And so lying underneath those stormy skies
She'd say, "oh, ohohohoh I know the sun must set to rise"

This could be
Para-para-paradise
Para-para-paradise
This could be
Para-para-paradise
Oh oh oh oh oh oh-oh-oh
This could be
Para-para-paradise
Para-para-paradise
This could be
Para-para-paradise
Oh oh oh oh oh oh-oh-oh-oh

Am I about to sink?

As I walked down the road alone, I began to think, What if this is the wrong way, am I about to sink?

I saw the light in front of me, and suddently it began to gain. Is it the light in the end of the tunnel, or maybe it's just a train?

(C) Anne Mette

I'm here for you

Er jeg ikke fæl? spurgte jeg med rystende stemme. Fordi jeg er fyldt med ar?

"Slipping Away" - Moby

Open to everything happy and sad
Seeing the good when it’s all going bad
Seeing the sun when I can’t really see
Hoping the sun will at least look at me

Focus on everything better today
All that I needed I never could say
Hold on to people they’re slipping away
Hold on to this while it’s slipping away

Hvad gør man når ord ikke er nok?

Det er efterhånden lang tid siden jeg har skrevet - overskuddet har været minimalt, jeg har været for udmattet over at kæmpe, og tom for ord.

For hvad siger man, når ord ikke er nok?

Jeg er stadig indlagt, stadig på tvang, og jeg føler jeg går et skridt frem, og to tilbage.

Godt nytår ♥

Hun sætter sig op i sengen. Endnu en nat er gået, søvnløs, fuld af tårer, angst og vrede. Vrede mod netop denne dreng, som ingen andre kan se, som plager hende altid. Vrede mod de skrig, som kun hende kunne høre, og de forfærdelige stemmer, som var højere end alt andet i denne stille og urolige nat.

“Hvad gør jeg her?” tænker hun til sig selv, imens stemmerne snakker om selvmord og selvskade. “Jeg burde jo bare blive udskrevet og derefter gøre en ende på det hele”. Hun følte sig som en byrde – for samfundet og de mennesker omkring hende.

Hun gemmer sig, tager benene op til hovedet, og lader en lille gråd gå ud. Hun brød den ikke eksisterende stilhed, selvom kaoset i hendes hovede er stor.

Hvordan skal hun kunne leve, med alle de monstre i hendes hovede?
Den lille pige vil ikke samarbejde mere. Hun vil slippe fri. Ud. Gøre som stemmerne siger.

Hvad skulle holde hende tilbage?

Drops of blood felt instead of tears that night

Selvskadens monster. Det er aldrig nok. Aldrig godt nok.
Monstrene i mit hovede bliver blodtørstige.

Og så sad jeg her igen, med blod over det hele, helt alene i verden.

Juleaften

Hvad skal man gøre jule aften? For mange mennesker er det et enkelt svar: "Vi skal have god mad", "Vi skal have gaver!" eller "Vi skal hygge os". Men for mig er det ikke så simpelt.

Jeg var hjemme i weekenden, og det gik ikke særlig godt. Jeg skar i mig selv, men slet ikke dybt (nok), og stemmerne tog sådan over og skældte mig ud, mens jeg græd overfor min kontaktperson.
Hvordan skal det ikke gå juleaften? Jeg ved det bliver for meget for mig, men jeg gider ikke at fejre jul på sygehuset. Min lillebror fik mig til at love at jeg kom hjem. Men må jeg komme hjem? Og er det en god idé.

Min kontaktperson fra bostedet synes, at jeg skal lade andre tage beslutningen, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Vil så gerne hjem til jul. Men er det nu også en god idé?

Hjemmebesøg

Det er blevet besluttet, at jeg skal hjem på besøg.
Er både glad og nervøs. De skal se om jeg kan komme hjem juleaften, eller om jeg skal holde jul på afdelingen.
Stemmerne styrer det hele, og får stadig medicin med tvang.
Hvordan skal det nogensinde blive bedre?

Glasskåret

Jeg gik en tur med mine forældre i dag, og vi gik lidt ned i gågaden og købte noget chokolade.
Jeg havde det faktisk godt, og hyggede mig med mine forældre, da jeg pludselig træder på nogle glasskår.
Skarpe, fine glasskår. Jeg stivner. Med et begynder stemmerne at skrige, at jeg skal tage det op. Gemme det. Skære med det.
Jeg kunne ikke tænke på andet i et kvater, selvom jeg prøvede at aflede mine tanker med en smøg.

Jeg endte med at tage en op. I lommen. Ingen opdagede noget. Facaden på, smil, og lettet over stemmerne igen snakkede i "normal" tone.

Jeg har brug for at skære mig - det er min overlevelse. Alligevel orker jeg ikke at skulle gemme sår for personalet. De opdager det jo før eller siden. Jeg har haft angstanfald hele aftenen, grædt, fået PN.
Men det hjælper ikke noget. Glasskåret ligger stadig i min jakkelomme. Og angsten presser på.

At bede om hjælp

Hjælp mig - Det er blot to ord, otte bogstaver og to stavelser.
Men hvorfor skal det være så svært at bede om hjælp?
Jeg prøver alt hvad jeg kan, men jeg kan ikke få ordene ud af min mund.

Hvad er det jeg er bange for? Jeg fortjener ikke at få det bedre.
Vil ikke være til besvær. Er bange for at blive afvist og svigtet igen.

Men jeg kan heller ikke klare det her uden hjælp. Jeg er svag og bange.
Lammet af angsten og kaoset i min hovede.
Stemmerne taler højere end omverdenen, og styrer mig og mit liv.
Jeg kan ikke gøre det her alene.

She smiles when she wants nothing more, 

than to just break down and cry.

Every teardrop is a waterfall

Tårerne trillede ned af min kind.
Jeg er ikke vant til at græde. Kun at skære.
Ingen kunne se jeg var ked af det.
Facaden bliver stærkere og stærkere, dag for dag.

Jeg har så svært ved at bede om hjælp for tiden.

"Beauty from pain" by Superchick

The lights go out all around me

One last candle to keep out the night

And then the darkness surrounds me

I know I'm alive but I feel like I've died

And all that's left is to accept that it's over

My dreams ran like sand through the fists that I made

I try to keep warm but I just grow colder

I feel like I'm slipping away

After all this has passed, I still will remain

After I've cried my last, there'll be beauty from pain

Though it won't be today, someday I'll hope again

And there'll be beauty from pain

You will bring beauty from my pain

My whole world is the pain inside me

The best I can do is just get through the day

When life before is only a memory

I'll wonder why God lets me walk through this place

And though I can't understand why this happened

I know that I will when I look back someday

And see how you've brought beauty from ashes

And made me as gold purified through these flames

After all this has passed, I still will remain

After I've cried my last, there'll be beauty from pain

Though it won't be today, someday I'll hope again

And there'll be beauty from pain

You will bring beauty from my pain

Here I am at the end of me (at the end of me)

Tryin' to hold to what I can't see (to what I can't see)

I forgot how to hope

This night's been so long

I cling to Your promise

There will be a dawn

After all this has passed, I still will remain

After I've cried my last, there'll be beauty from pain

Though it won't be today, someday I'll hope again

And there'll be beauty from pain

You will bring beauty from my pain